I går meddelte prinsen, at han ikke ønsker at blive begravet sammen med Dronning Margrethe i Roskilde Domkirke, fordi han er ikke er tilfreds med sin position i den kongelige rangorden.
Jeg synes, der er alt for meget grim snak imod ham, men det her er altså for meget.
I dag kalder aviserne det for alt fra 'Henriks hævn' - 'Kongehus i krise' - 'Til døden jer skiller' - 'Uværdig afslutning'.
Jeg synes ikke, han kan være det bekendt over for dronning Margrethe.
Lige nu holder dronning Margrethe og dele af den kongelige familie ferie i Gråsten, men prins Henrik er ikke med, og også ude i byen udløser hans melding om ikke at ville ligge ved siden af sin kone i Roskilde Domkirke blandede følelser.
- Jeg synes, der er alt for meget grim snak imod ham, men det her er altså for meget, mener pensionist Helene Jørgensen.
- Min umiddelbare reaktion er, at jeg synes han skal have lov til at gøre, hvad han vil. Han er en ældre herre og måske har han brug for ro og fred, og derfor synes jeg det er ok, siger Lasse Andersen.
Min umiddelbare reaktion er, at jeg synes han skal have lov til at gøre, hvad han vil. Han er en ældre herre, og måske har han brug for ro og fred.
- Jeg synes ikke han kan være det bekendt over for dronning Margrethe, og han burde tage det som en meget stor ære og komme til at ligge sammen med andre kongelige, og det er jo en lang historie bag, mener den nybagte student Malene Mann Christiansen.