Ballade på skanserne

Kulturarvsstyrelsen har nu sat en stopper for et stort erhvervsprojekt ved Alssund. Et sådant byggeri vil ødelægge skanseområdet ved Dybbøl.

På en mark ved Alssund har Sønderborg Kommune besluttet at opføre et højhus på 30 meter, en række kontorbygninger og et supermarked.

Projektet hedder Porten til Als og skal være med til at give liv og arbejdspladser til byen.

Men indtil videre er projektet sat i bero. Kulturarvsstyrelsen har nemlig gjort indsigelse mod byggeriet af den 30 meter høje bygning og da styrelsen har vetoret, kan kommunen ikke fortsætte planerne.

Et højhus på 30 meter vil i følge Kulturarvsstyrelsen ødelægge oplevelsen af skanseområdet ved Dybbøl, som er nabo til byggegrunden.

Derfor skal Sønderborg Kommune og Kulturarvsstyrelsen nu gå i dialog og finde en løsning, som tilgodeser begge parter.