Bilist taget med telefon i hånden, hunden på skødet ...fortsættes

...og ingen sikkerhedssele og intet kørekort, fordi det allerede var snuppet.

I denne uge kigger politiet ekstra opmærksomt efter bilister, som også har gang i noget andet, mens de kører bilen, og på Alssundbroen fik de øje på en ældre herre med et vist abstraktionsniveau.

Han talte i mobiltelefon, havde en hund på skødet og kørte i øvrigt uden sikkerhedssele og kørekort. Det sidste, fordi politiet allerede havde taget det på grund af en tidligere forseelse. Det skriver Ekstra Bladet på sin hjemmeside.

Leder af Færdselspolitiet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, siger til bladet, at det kommer til at koste bilisten mindst 4000 kr. i bøde.

I følge politiet er uopmærksomhed en medvirkende årsag til en trediedel af af trafikulykker.