Blodigt røveri på åben gade i Sønderborg

Klokken 01.00 i nat blev en 22-årig mand overfaldet på et stisystem bag McDonalds i Sønderborg. En ukendt gerningsmand stak den 22-årige flere gange i brystet.

Efter overfaldet stjal gerningsmanden den 22-åriges pung, tømte den for penge og stak af.

Den 22-årige fik selv ringet efter en ambulance inden han sank sammen på gaden.

Han er tirsdag morgen blevet opereret og lægerne erklærer ham uden for livsfare.