Borgen: Optimisme og lidt bekymring

Det nye butikscenter, Borgen i Sønderborg, har haft 880.000 besøgende i de første tre måneder. Det giver anledning til optimisme hos nogen, men også en smule bekymrede miner.

Centret har budgetteret med to millioner gæster det første år, og lidt færre i år 2.

Og det tal håber centret bl.a. at nå med gæster fra Nordtyskland, Aabenraa og Tønder.

Men i Sønderborg Handel mener de ikke, at besøgstallene helt levet op til forventningerne.

- Der er ikke kommet den øgede kundetilstrømning, som vi havde forventet, siger cityformand i Sønderborg Handel, Lars Eskildsen, til jv.dk. Derfor så vi også på et tidligt tidspunkt i december, at det vigende salg i butikkerne gav masser af udsalgsskilte.

- Efter åbningens nyhedsinteresse blev det hurtigt hverdag igen, og det er der, vi er nu, tilføjer han.

Med butikscentret er der kommet 35 nye butikker i Sønderborg.