Borgerne på Broagerland håber på ny færgerute til Tyskland

En stor pose penge gør det nu muligt at få undersøgt, om der kan etableres en cykelfærge mellem Brunsnæs og en destination på den tyske side af Flensborg Fjord.

Det har været et stort ønske fra lokalbefolkningen på Broagerland gennem mange år, og nu er det endeligt blevet muligt, at komme videre med drømmen om at få en færgerute, der i sommerhalvåret kan sejle med turister på Flensborg Fjord.

Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune har netop bevilliget 100.000 kroner til en forundersøgelse, og sammen med en tilsvarende bevilling fra Erhvervsstyrelsen, er der nu penge til at mulighederne ordentlig undersøgt.

- Det giver os tro på projektet specielt det, at der også er kommet midler fra København gør, at vi tror på det, siger Gerhard Jacobsen, medlem af Brunsnæs Landsbylaug til TV SYD.

Tidligere er projektet men en cykelrute faldet til jorden på grund af krav til sikkerhed ombord ved sejlads i internationalt farvand, men den forhindring har Søfartsstyrelsen meddelt ikke længere er et problem.

quote

Vi er overbevist om, at det vil tiltrække mange turister til Broagerland, og det vil selvfølgelig være godt for området

Gerhard Jacobsen, Brunsnæs Landsbylaug.

På Broagerland vil en cykelfærge i sommerhalvåret have stor betydning, vurderer Brunsnæs Landsbylaug.

- Vi er overbevist om, at det vil tiltrække mange turister til Broagerland, og det vil selvfølgelig være godt for området, siger Gerhard Jacobsen til TV SYD.

Politikere og de lokale beboere er enige om at færgeplanerne nu skal undersøges.
Politikere og de lokale beboere er enige om at færgeplanerne nu skal undersøges.
Foto: Pernille Keller Sand

 

I Sønderborg Kommune er politikerne også positive overfor projektet. Men først skal der altså laves en grundig forundersøgelse.

- Det er for at få undersøgt en gang for alle, om det her projekt det kan blive til noget. Det er jo noget der er poppet op de sidste 20 år med jævne mellemrum, siger Erik Lorenzen fra Sønderborg Kommunes Landdistriktsudvalg til TV SYD.

 

Her skal cykelfærgen sejle fra på den danske side af fjorden.
Her skal cykelfærgen sejle fra på den danske side af fjorden.
Foto: Pernille Keller Sand