Borgmester: Jeg er skuffet

Borgmester Aase Nyegaard, Sønderborg, er skuffet over, at regeringen vil fjerne arbejdspladser fra byen. Justitsminister Morten Bødskov vil ikke ændre forslaget om at flyttet statsadvokaturen fra Sønderborg til Viborg.

I en brev til borgmesteren noterer han, at en placering i Viborg er optimal. Morten Bødskov mener ikke, at en ny organisering vil have mærkbar indflydelse på serviceniveauet i de berørte kommuner.

Forslaget er tidligere kritiseret voldsomt, fordi jurister skal tilbringe ekstra mange timer på landevejen - til og fra retsmøder i det sønderjyske.

Fjerner arbejdspladser

- Vi forholder os til, at regeringen dermed fjerner arbejdspladser fra vores kommune, for det er det, regeringen gør, og det er jeg skuffet over, siger borgmester Aase Nyegaard i en kommentar til ministerens brev.

Ikke optimal

Aase Nyegaard er ikke enig i, at en placering i Viborg er optimal.

? For mange flere borgeres oplevelse af statslig service havde det været langt mere positivt så at placere statsadvokaten tættere på trekantområdet - og dermed på Sønderjylland, fremhæver borgmesteren.

Aase Nyegaard vil tage minister-brevet med til det næste møde med folketingspolitikerne valgt i Sønderborg.