Borgmester om fredningssag: Vidste det ikke

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen siger her til aften til TV SYD, at han ikke vidste, at en fredningssag fra Danmarks Naturfredningsforening, DN, var på vej.

Det siger han, selvom han selv var til stede på et møde den 14. august sidste år, hvor DN fortalte, at de overvejede af lave en fredningssag for området Kær Vestermark.

-Vi vidste ikke de ville lave en sag. Vi vidste at de havde overvejet det, men at det skulle være for at lave fritidsaktiviteter og derfor må spejderne passe fint ind, siger Erik Lauritzen her til aften.

Han har i dag haft møde med DN og ovenpå det, er han optimistisk omkring afholdelsen af Spejdernes Lejr 2017 i Sønderborg.

-Jeg regner stadig med, at lejren kommer til Sønderborg. Jeg føler mig sikker på, at vi finder en løsning med Danmarks Naturfredningsforening. Der er ingen, der passer bedre på naturen end spejderne, siger han.