Cimber-ansatte snydt for løn

Cimber Sterling var så tæt på konkurs, at der ikke var penge i kassen til at udbetale løn til de 850 ansatte i dag.

Oplysningen om den manglende lønudbetaling kommer fra nyhedsbrevet Travel People.

Selskabet blev i dag reddet på en ekstraordinær generalforsamling i Sønderborg i dag, hvor aktionærerne besluttede at sælge 70 procent af aktierne til Mansvell Enterprises, der ejes af den ukrainske milliardær Igor Kolomojskij.

Købsprisen er 165 millioner kroner.

Cimber Sterling har omgående bedt Manswell Enterprises om et a conto-beløb for at sikre lønudbetalingerne.

Selskabet håber på at få penge til lønninger i næste uge.

Fredag eftermiddag var Cimber-aktierne steget med 9,6 procent til 2,49 kroner pr. aktie.