Cimber mister formanden

Cimber Sterlings nu tidligere formand har valgt ikke at genopstille til formandsposten, når selskabet i dag holder generalforsamling.

Niels Erik Nielsen, der indtil i dag har bestridt formandsposten hos Cimber, stiller ikke op til næste valg.

Han bekræftede i dag overfor tvsyd.dk, at han ville bruge generalforsamlingen til at tage sin afsked som formand.
 
Årsagen til afskeden ville han dog ikke kommentere på:

- Det er af private årsager, at jeg ikke stiller op igen, siger Niels Erik Nielsen og afviser, at Cimbers knapt så gode økonomi har haft indflydelse på valget.

- Jeg er sikker på, at Cimber har en lys fremtid med det regnskab, de kan fremlægge i dag, tilføjer han.

Niels Erik Nielsen kan desuden oplyse, at der allerede i dag findes en ny formand, men kan ikke sige noget om, hvem det bliver.