Cykel stjålet, nu samler Nordborg ind

En lokal mand i Nordborg, har fået stjålet sit kæreste eje, en cykel. Nu står byen sammen om at købe ham en ny.

I Nordborg kender alle den lokale mand, Kurt Leest, og hans cykel med nummerplade, anhænger og båthorn. I byen kender de ham som "Cykel-Kurt", men for nogle uger siden blev cyklen stjålet. Cykel-kurt, der til daglig bor i et beskyttet bofællesskab, mangler derfor sit kæreste eje. Men nu ser det ud til historien får en lykkelig slutning.

Byens borgere er gået sammen i en gruppe på Facebook, for at samle penge ind til en ny cykel til Kurt Leest.

Ifølge den seneste opgørelse har gruppen samlet over 12.000 kroner ind, og den lokale cykelhandler har også smidt gavekort og vejledning i puljen.

Indsamling slutter den 1. august.

Thomas Lee Christensen
Foto: Facebook