Danfoss bruger 2,3 mia. på at købe sig ind i tysk firma

Danfoss køber 20 procent af aktierne i tyske SMA Solar Technology for knap 2,3 mia. kroner.

Købet betyder et strategisk samarbejde med det tyske solenergiselskab.

- Med det tætte samarbejde mellem Danfoss og SMA Solar Technology, der har en unik position på markedet for solar invertere, skaber vi sammen en af verdens største converter alliancer. En ejerandel på 20 procent af SMA er et stærkt signal om, at vi fortsat ønsker at bidrage til udvikling af solområdet, siger Niels B. Christiansen, CEO for Danfoss.

 

 

  •  SMA-koncernen er global førende inden for produktion af solar invertere og omsatte i 2013 for knap 1 mia. Euro.
  •  Selskabet har hovedsæde i Niestetal, nær Kassel, Tyskland, og er repræsenteret i 21 lande. Koncernen beskæftiger mere end 5.000 medarbejdere på verdensplan. SMA leverer invertere til alle moduler og anlæg i alle størrelser.
  •  Siden 2008 har SMA Solar Technology AG været børsnoteret i Frankfurt.
  •  Danfoss er en verdensførende leverandør af teknologier, der imødekommer det stigende behov for fødevareforsyning, moderne infrastruktur, effektiv energiudnyttelse og klimavenlige løsninger.
  •  Danfoss er en privatejet virksomhed og har opbygget sine kompetencer inden for energieffektive løsninger i løbet af de seneste 80 år. Danfoss sælger sine produkter i mere end 100 lande og beskæftiger ca. 22.500 medarbejdere verden over. Koncernen omsatte i seneste regnskabsår for 34 mia. kroner.