Danfoss har måske Årets Leder 2014

Niels B. Christiansen fra Danfoss er en af de fire, der er nomineret til titlen Årets Leder 2014.

De seneste 13 år har interesseorganisationen Lederne kåret den erhvervsleder, der har klaret sig bedst. I år er CEO i Danfoss, Niels B. Christiansen, en af de fire, der er nomineret til titlen.

Han konkurrerer mod skoleleder Birgit Lise Andersen, lakridsinnovatør Johan Bülow og administrerende direktør på Den Blå Planet Dorte Gleie.

Den 48-årige Niels B. Christiansen er uddannet civilingeniør. Han blev ansat i Danfoss i 2004 som koncerndirektør og har siden 2008 haft titel af CEO.

- Det er lykkedes ham at styre Als-virksomheden gennem en hård og langvarig finanskrise, således at der nu igen er muligheder for at ekspandere og foretage opkøb af konkurrenter, skriver Lederne i deres nominering af Niels B. Christiansen.

Årets Leder bliver fundet ved afstemning på Ledernes hjemmeside www.lederne.dk. Ved konferencen Ledelsens Dag torsdag den 27. november i Tivoli i København løftes sløret for, hvem der har fået flest stemmer og dermed får lov at bryste sig af at være Årets Leder 2014.

 

Tidligere modtagere af prisen som Årets Leder: