Danskerne sagde ja til patentdomstol for fem år siden - Danfoss venter stadig på den

Danfoss i Nordborg sukker stadig efter den fælleseuropæiske patentdomstol, som danskerne stemte ja til ved Europa-Parlamentsvalget for fem år siden.

Sidst danskerne skulle stemme til Europa-Parlamentet i 2014, skulle man også tage stilling til en fælleseuropæisk patentdomstol, der skulle gøre det nemmere for virksomhederne at beskytte deres patent ét sted i Europa i stedet for fra land til land. Status her fem år senere er, at patentdomstolen stadig ikke en realitet, og det ærgrer både Danfoss og Dansk Industri.

Et stort flertal på to ud af tre danskere stemte i 2014 ja, hvilket faldt i god jord hos Danfoss i Nordborg på Als, der på verdensplan har ca. 1.500 opfindelser beskyttet af patent. Ifølge virksomheden selv vil en fælleseuropæisk patentdomstol lette virksomhedens arbejde med at håndhæve patenterne i Europa.

- Det ville betyde, at vi i stedet for at anlægge sag i fire eller fem lande kan nøjes med at anlægge sagen ét sted. Det vil spare os penge, siger Frank Petersen, patentchef hos Danfoss, til TV SYD.

Han forklarer, at både Kina og USA hver især har etableret én fælles patentdomstol, hvilket er en fordel for begge markeder.

Frank Petersen er overbevist om, at beslutningskvaliteten i patentsager bliver bedre, når den fælleseuropæiske patentdomstol en dag er en realitet.

- Det hænger sammen med, at det er en dedikeret domstol, hvor dommerne ikke laver andet. Det vil betyde, at vi får specialiserede dommere og en harmoniseret domspraksis. Kort sagt betyder det, at vi får afgørelser af høj kvalitet, siger Frank Petersen, der i 2014 ikke regnede med, at patentdomstolen fem år senere endnu ikke var realiseret.

quote

Vi er blandt de lande, der udtager flest patenter per indbygger.

Lars Holm, chefkonsulent, Dansk Industri

Europæisk tredjeplads i patenter

Heller ikke i Dansk Industri havde man regnet med, at patentdomstolen efter fem år stadig ikke er etableret.

- Nej, det havde ingen ventet. Forventningen var, at det hurtigt blev sat i kraft, siger Lars Holm, der er chefkonsulent i Dansk Industri.

Argumenterne for et ja til patentdomstolen i 2014 var blandt andre, at de danske virksomheder ville få bedre muligheder for at skabe arbejdspladser og ikke risikerede at blive trukket rundt i opslidende retssager i flere europæiske lande på samme tid, men blot kunne nøjes med at føre én sag på eget sprog og på dansk jord. Det gælder ifølge Lars Holm stadig i dag.

- Det betyder endnu mere i dag end for fem år siden, fordi Danmark er krøbet endnu længere op ad ranglisten. Vi er blandt de lande, der udtager flest patenter pr. indbygger, siger han.

Danmark ligger på en tredjeplads i Europa, når det handler om patentansøgninger, viser de seneste tal fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). I 2017 havde vi 377 patentansøgninger per million indbyggere. Kun Schweiz og Holland gjorde det bedre.

Tysk klage udsætter domstol

Årsagen til, at den fælles europæiske patentdomstol (Unified Patent Court - UPC) ikke er i drift endnu, skal findes i Tyskland.

Aftalen om den fælles patentdomstol skal ratificeres i mindst 13 af de lande, der deltager i aftalen. Tyskland, Storbritannien og Frankrig skal være blandt disse 13 lande. Status er, at 16 lande indtil videre har ratificeret aftalen. Den er imidlertid strandet i Tyskland, hvor der for to år siden blev indleveret en anonym klage til Forbundsdomstolen i Karlsruhe. Lige nu afventer man, om klagen afvises eller sendes videre i det tyske system. Den anonyme klager mener blandt andet, at UPC er i modstrid med EU-retten.

Når aftalen er ratificeret i Tyskland, går der ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen ca. fire måneder, inden den træder i kraft.

- Jeg tror, vi skal helt frem til 2020, før domstolen realiseres, forudser Frank Petersen fra Danfoss.