De sejeste pælesiddere er fundet

Vinderne af pælesidningskonkurrencerne i Juelsminde og Mommark Marina er endelig fundet. En enkelt deltager i Juelsminde sad hele 92 timer på sin pæl i havnen, og kunne gå hjem søndag aften - 25.000 kroner rigere.

Man skal være på stikkerne for at vinde en pælesidningskonkurrence. Det måtte deltagerne i pælesidningskonkurrencerne i Mommark Marina og Juelsminde sande da de i løbet af weekenden faldt fra en efter en. En faldt endda i søvn - og ned fra sin pæl.

Søndag kl. 18.00 sad kun Anders Kramer tilbage på sin pæl i Mommark Marina. Der havde han siddet i 72 timer og vandt dermed en velfortjent præmie på 20.000 kr.

Karsten Wohlgemuth, som TV SYD talte med i fredags måtte desværre give op lørdag morgen, og fik derfor ingen præmie med hjem.

I Juelsminde sad Anne Sofie Lind Frederiksen fra Serridslev på sin pæl i hele 96 lange timer. Det indbragte hende æren og 1. præmien på 25.000 kr.

2. præmien på 10.000 kr. løb Casper Fammé fra Fredericia med. 3. præmien på 4400 kr. gik til Henrik Kajhøj fra Horsens.

Juelsmindes helt egen pælesidder - Anne Cathrine Rose Mogensen faldt både i søvn og i vandet fra sin pind, før de første 48 timer var gået, og måtte derfor tage hjem uden præmie.

Tre mænd sidder på pæle i Mommark Marina. De kæmper - lige så stille - om at vinde 20.000 kroner

Gense indslaget om pælesidderne fra i fredags: