Dybbøl-Skolen Sønderborg blandt de bedste til fodbold

Med otte vunde kampe i streg har eleverne på den sønderjyske skole nu kvalificeret sig til kvartfinalen i den landsdækkende turnering Ekstra Bladet Skolefodbold.

Kvartfinalen spilles på fredag i Odense mod det odenseanske hold fra Pårup Skole.

Dermed er drengene fra Dybbøl-Skolen Sønderborg blandt de otte bedste skoler i Danmark til at spille fodbold.

Drengene har vundet hele otte kampe i streg med en målscore på 40:3 for at komme til kvartfinalen.

Nu står kampen så om at blive Danmarks bedste skole i skolefodbold. En drøm, der kan gå i opfyldelse, hvis de vinder de næste 3 kampe.

Finalen spilles 30. april på Odense Stadion.

Ekstra Bladet Skolefodbold har eksisteret siden 1961.