Dyre mursten fra Broager går som varmt brød

Petersen Tegl har købt et ekstra teglværk til at producere luksusmursten.

”Kolumba” er navnet på verdens formentlig dyreste mursten, og de er så populære, at Petersen Tegl i Broager har investeret i endnu et teglværk. I øjeblikket producerer virksomheden 2 millioner Kolumba-sten om året – med det nye teglværk skal der produceres det dobbelte, og det betyder 20 flere arbejdspladser i år.

- Og det er kun begyndelsen. Det nye teglværk skal lige i gang, så når det kommer rigtig op at køre, regner vi med at kunne udvide medarbejderstaben yderligere, siger Christian A. Petersen, der er indehaver af Petersen Tegl og 7. generation i familievirksomheden.

Se tv fra Petersen Tegl
Vil du have hemmeligheden bag virksomhedens succes, så få den når programmet Naboer besøger Petersen Tegl i direkte tv på TV SYD+ kl. 15 i dag. Du kan også se genudsendelserne kl. 19.55 el. 22.40.