Endelig: Nu kan der skiltes om nabohjælp

I går kunne borgerne i Augustenborg langt om længe sætte skilte op om nabohjælp.

Kvarterets beboere løb ind i problemer med Sønderborg kommune sidste år, da de ville sætte skilte op om nabohjælp.

De fik forbud mod at sætte skiltene op, da de ifølge kommunen var i strid med færdselsloven.

Men med hjælp fra politikerne på Christiansborg, så fik de alligevel lov - og nu er skiltene på plads, oplyser JydskeVestkysten.

Det Kriminalpræventive Råd har dokumenteret, at nabohjælp nedsætter antallet af indbrud med op til 26 procent.