Engelbrecht: Jeg bliver upopulær

Benny Engelbrecht regner med, at tjansen som skatteminister ikke vil gøre ham populær.

At være skatteminister er ikke folkekært, mener landets nye mand på posten.

- Jeg forventer ikke at blive populær, for det er jo mig, der skal kradse pengene ind, så de andre ministre kan bruge dem, siger Engelbrecht ifølge Berlingske.

Han bliver den femte skatteminister på tre år, men:

- Jeg opfatter ikke ministeriet som en vandrepokal. Jeg ser det som en stor ære at blive bedt om at være skatteminister. Jeg kan ikke gøre for, hvad der er sket før mig, siger Benny Engelbrecht.