Engle hører ikke kun julen til

Hvis du tror at engle kun hører julen til, så tager du fejl. Mange tror på og bruger engle i deres hverdag.

Vera Højmose fra Broager bruger engle i sin klinik til at heale mennesker med og det er populært. Hun kommunikerer med englene og på den måde rådgiver hun folk i svære situationer.  

Allerede i 2007 viste en undersøgelse, at engles popularitet var stigende - her fortalte 4 ud af 10 danskere, at de tror på engle og siden dengang, er de bevingede væsners popularitet ikke blevet mindre   - det mærker Vera Højmose i sin klinik i Broager

Flere gange om måneden afholder hun healingsmøder og hver gang er der god tilslutning. Første gang hun afholdte englehealing mødte 30 personer op.

Der tyder ikke på at facinationen for engle sådan lige forsvinder fortæller religionsforsker Tim jensen fra SDU - så længe folk ser Star Wars og læser Harry potter - så længe vil der også være folk der trro på engle siger han til TV SYD.  

Der bliver udgivet flere bøger om engle end nogensinde før og de sælger godt , i Norge ligger en engleskole,  der findes også en international engledag og på messer for alternative behandlere er der masser af engle - og interesserede mennesker.   

Se dagens Naboer på TV SYD+  hvor vi bl.a besøger Vera Højmose fra Broager.

Det er  kl 15 - og igen 19.55 og 22.40 på TV SYD+