Flensborg skal lære Sønderborg at plante flere træer

Flensborg har 17.000 træer i Sønderborg er der blot 3000. Det er en stor forskel, også selv om at Flensborg er tre gange større end Sønderborg.

Tyske byer er præget af flere træer end danske, både i parker og på gader og stræder, det mener formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune, Frode Sørensen (Soc.dem.), og det skal Sønderborg nu lære noget af.

Derfor har Sønderborg besøgt Flensborg for at se på, hvordan man får alt det grønne ind i byplanlægningen og skaber gode vækstbetingelser.

Der er noget rart over mange tyske byer, og jeg har ikke været helt bevidst om, hvor meget det er de mange træer, der  spiller en rolle i den oplevelse, fortæller formand for Teknik- og Miljøudvalget Frode Sørensen.

-Der er noget rart over mange tyske byer, og jeg har ikke været helt bevidst om, hvor meget det er de mane træer, der spille en rolle i den oplevelse, fortæller Frode Sørensen i en pressemeddelse. Men når fagfolk peger på det, så giver det rigtig god mening - det er det grønne, der i høj grad er med til at gøre en by smuk og rar at være i. Det synes jeg vi skal lære noget af i Sønderborg, mener Frode Sørensen.

-Når man holder af træer, så er det en stor oplevelse at blive vist rundt i Flensborg. Kulturen og holdningen til træer er en helt anden end herhjemme - der er meget mere fokus på træer, siger landskabsingeniør i Sønderborg Kommune, Johanne Burgemann, der er en af de medarbejdere, som deltog i studieturen til Flensborg.

-Noget af det vi lærte er, at træerne skal plantes i lavaholdig jord. Det gør nemlig, at rodnettet udvikler sig godt og kan klare byens miljø. Vi så også, at man ikke behøver at fælde et træ, fordi det bliver så stort, at dets rødder begynder at løfte kantsten og fortov - man lader blot belægningen følge rødderne i bløde kurver.

Hør jordbrugsteknolog i Sønderborg, Christian Nordstrøm, i videoen øverst i artiklen fortælle om bytræer.