To fluer med et smæk: Flygtninge renser strande og lærer dansk

Et nyt projekt i Sønderborg har succes med at kombinere danskundervisning og rensning af strandene.

I Sønderborg lærer en gruppe flygtninge dansk på strandene omkring byen samtidigt med, at de samler affald. Det er en succes. Strandene bliver rene, og flygtningene lærer dansk.

Nogle dage om ugen erstattes skolebænken med strandrensning. For ved at gå sammen med danskere og samle skrald, så lærer syrerne meget hurtigere dansk.

Ti flygtninge er med i det første kursusforløb, der varer 13 uger. En af dem er den 34 årige uddannede gulvlægger fra Aleppo i Syrien, Hussam Abudan. Han kom til Danmark for godt to år siden. To dage om ugen sidder han på skolebænken , tre dage om ugen renser han strandene og lærer også dansk der.

Mød ham i klippet her og hør også teamkoordinator Kim Jensen fra Sønderborg kommune fortælle, hvorfor projektet er en stor succes: 

I Sønderborg renser flygtninge strande og lærer samtidig dansk. Det er en succes.