Forældre skal straffes for drukneulykker

Hegn omkring havebassiner og en straf til uopmærksomme forældre skal bremse drukneulykker blandt småbørn.

Sådan lyder kravet fra Rådet for Større Badesikkerhed.

I aftes druknede en dreng på halvandet år i en havedam på Grønbækvej mellem Felsted og Gråsten.

- Selvfølgelig er det forfærdeligt for forældrene, men det er altså deres ansvar. Når sådan noget her sker, så bør man i hvert fald kigge på, om forældrene er egnede til at have børn, siger rådets formand Michael Aller til Ritzau.

Han håber, at Folketinget nu vil tage problemet alvorligt og diskuterer en løsning.

Michael Aller kræver samtidig, at det bliver lovpligtigt at opsætte hegn omkring havebassiner, havedamme og swimmingpools.

Fra 2001 til 2008 er 11 børn mellem nul og fire år druknet i pools, damme og små vandhuller i haver. I samme periode er ingen mindre børn druknet i havet.

Rådet for Større Badesikkerhed er en almennyttig og humanitær organisation. Den samordner en række medlemsorganisationernes indsats for at øge sikkerheden omkring såvel naturlige som kunstige vandområder.

Tryg Fonden har en hjemmeside om respekt for vand.

Tryg Fondens baderåd