Forurening: Se her, hvem der står med regningen

Hvem skal betale for oprydningsarbejdet efter forureningen, der i disse dage rammer kysten ved Als? Det er det store spørgsmål, der indtil videre står hen i det uvisse.

Der gisnes i disse dage i Sønderborg. Hvor stammer forureningen fra og hvem skal betale for det?
 
Forureningen er drevet i land de seneste dage og der er sat mange ressourcer ind på at få ryddet op.

Eftersigende er forureningen en blanding af olie og animalsk fedt fra det litauiske skib, Lisco Gloria, som lørdag 9. oktober brød i brand ud for Langeland. Skibet er ejet af DFDS.

Det er dog ikke endeligt blevet bekræftet, hvad forureningen består af eller om det stammer fra skibet. Den oplysning har dog stor indflydelse på, hvem der hænger på regningen for oprydningsarbejdet.  
 
Udgangspunktet er altid, at hvis forureneren er kendt, er det forureneren, der skal betale for oprydningen.

Nedenfor ses forskellige scenarier, som bliver afgørende for, om det er kommunen, der skal betale

1) Forurening med olie fra litauisk skib

Hvis det viser sig, at det er olieforurening fra det litauiske skib , som strømmer ind på kysten i Sønderborg Kommune, er det  som udgangspunkt redderiets forsikringsselskab, der skal betale for  oprydningen i forbindelse med  forureningen.

Hvis de nægter det, kan Miljøstyrelsen refundere kommunens udgifter, jf. Strandrensningsbekendtgørelsens paragraf 4, som giver kommuner mulighed for at få refunderet udgifter til oprydning . Miljøstyrelsen kan herefter gøre krav gældende mod forsikringsselskabet.

Det er så Miljøstyrelsen som kan indgå en forligsaftale mellem forsikringsselskabet  og Miljøstyrelsen. Et eventuelt tab vil være Miljøstyrelsens.

Et andet alternativ kan være, at kommunerne indsender refusionsbegæring til Miljøstyrelsen, og styrelsen vælger at påtage sig arbejdet med at gøre krav gældende til forsikringsselskabet på kommunens vegne.

Det kan i sidste ende medvirke til, at kommunen  selv  skal betale en del af udgifterne, hvis forsikringen ikke vil dække de fulde omkostninger for oprydningsarbejdet. 

Her udarbejdes forligsaftaler mellem kommunen og forsikringsselskabet, det vil sige, at kommunen selv skal underskrive en eventuel forligsaftale mellem forsikringsselskabet og kommunen. Kommunen kan så ikke efterfølgende gøre krav gældende mod Miljøstyrelsen i forhold til de udgifter som eventuelt ikke dækkes af forsikringsselskabet.
 
Ved begge fremgangsmåder gælder, at hvis der ikke kan indgås forligsaftaler, kan sagen ende som sager, der skal afgøres i retten.

2) Forurening med olie fra ukendt skib

Hvis det derimod viser sig, at det er forurening fra en ukendt synder, er det Miljøstyrelsen, der kan dække  dokumentede udgifter  i forbindelse med oprydningen.

Det kan kommunen søge om i følge Strandrensningsbekendtgørelsens paragraf 4, som giver kommuner mulighed for at få refunderet udgifter til oprydning .

3) Forurening med animalsk fedt fra litauisk skib

Hvis det viser sig, at det er forurening med animalsk fedt fra det litauiske skib, er det redderiets forsikringsselskab, der skal betale for forureningen.

Her kan Miljøstyrelsen ikke refundere  udgifterne i forbindelse med oprydningen eller indgå forlig, da  denne type forurening  ikke er omhandlet af Strandrensningsbekendtgørelsen.

Det er derfor op til kommunen  selv at gøre krav gældende mod forsikringsselskabet.

4) Forurening med animalsk fedt fra ukendt skib

Hvis det viser sig, at det er forurening med animalsk fedt fra en ukendt synder, er det op til kommunen  selv at bære udgiften til oprydning af kysten.

Dette svarer til herreløst affald, som driver ind på kommunernes kyster.