TV der bevæger dig

Frostskade med 60.000 liter vand

Det er ikke sikkert, folk lægger mærke til det, men det koster, når frosten sprænger et vandrør, og vandet fosser ud.

02:11

Der er stadig masser af sne i haven - blot ikke der, hvor 60.000 liter vand er løbet ud og har gjort jorden våd som en sump.

1 af 2

En mand fra Rendbjerg ved Egernsund vågnede op til en slem overraskelse, da han fik besked om, at et vandrør i hans  sommerhus var sprængt af frost.

På vandværket viste målerne, at forbruget af vand var større end normalt. Der blev sendt folk ud i sommerhus-området for at se efter en frost-skade, og den blev hurtigt fundet.

Sumpet jord

60.000 liter vand var løbet ud. Det viste målerne, og det var tydeligt at se, hvor det var sket, for jorden var som en sump. Vandværket mener, at lækagen opstod for fem dage siden. Så lang tid tager det for 60.000 liter vand at løbe ud i jorden.

Det er højsæson for frost-sprængte vandrør. Frosten, der kommer og går, er hård ved vandrørene. Sommerhusejeren havde bygget en kasse omkring sin vandmåler og sat en lysende el-pære ind i kassen. Varmen fra pæren skulle være nok til at undgå en frostskade. Men pæren var brændt ud, og derfor var der ingen varme! 
 

Brug stop-hanen

VVS-folk anbefaler, at sommerhus-ejere lukker for vandet med den udvendige stop-hane, der skal være monteret på vandrøret i frostfri dybde. På den måde undgår de i det mindste vandskader inde i huset, hvis et rør bliver sprængt af frost.

De undgår også at 60.000 dyre liter vand løber ud i jorden.  Sommerhus-ejeren håber, han får en ordning med vandværket, når regningen skal betales.