Går efter semifinale

Håndboldherrerne fra Sønderjyske er komme i en stærk pulje til det kommende slutspil. Men målet er en semifinale-plads, besluttede spillere og ledelse mandag aften.

- Først og fremmest er jeg stolt over holdets præstationer set over hele sæsonen, siger sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt. Vi ender som nr. 5, og alle er glade og begejstrede over den bedste placering i klubbens historie.

- Nu er spillerne sultne efter mere, og selvom vi på papiret bestemt ikke er favoritter til en semifinaleplads, går vi efter den.

Ligatruppen havde mandag et dobbelt træningspas i Skansen. Og på et spillermøde bagefter blev man enige om målsætningen. Sønderjyske er i pulje med de danske mestre, Aalborg Håndbold, pokalmestrene KIF Kolding København.

- Det er en svær pulje, hvor vi skal op mod tre, stjernespækkede mandskaber. På den anden side har vi slået Aalborg Håndbold på udebane, og spillet lige op mod KIF Kolding København, noterer sportsdirektøren.

- Vi vil gå ydmygt til opgaverne, spillerne knokler stenhårdt til alle trænings passene og vil ofre sig 100 pct. for at komme i en semifinale, understreger Simon Hajdu Lindhardt i en pressemeddelelse.