Groft røveri i villa

Tre mænd begik torsdag formiddag klokken cirka 11.45 et røveri i en villa på Hertug Hans Vej i Sønderborg.

Syd- og Sønderjyllands Politi beder vidner eller andre, der måske mener at genkende gerningsmændene på signalementet, om hjælp.

I huset var to teenagepiger og to rengøringsassistenter.

En af røverne forsøgte at tiltvinge sig adgang til huset ? tilsyneladende med en kniv i hånden.

Pigerne søge tilflugt i en anden del af huset sammen med rengøringsassistenterne. Her fra kunne de høre glasset i døren blive knust og døren åbnet.

De tre gerningsmænd er forsvundet fra huset med en designerlampe.

Det drejer sig om et eksemplar af PH-lampen ?Koglen?.

De to af de tre mænd beskrives som:

A:
? Mand
? Taler dansk med almindelig lokal dialekt
? 17-19 år
? 176-180 cm høj og slank af bygning
? Kort lyst hår og lyse øjenbryn
? Stangpiercing gennem det ene øjenbryn udformet som en pil i hver ende af stangen
? Sort dunjakke med hætte. Formentlig med pels på hættekanten.
? Blå store håndværkerbukser.

B:
? Mand
? 17-19 år
? 174-180 cm høj og almindelig af bygning.
? Mørk jakke
? Sorte jogging-bukser med hvid stribe ned ad hvert bukseben
? Hætte på hovedet
? Underansigtet dækket af sort tøj.

C: Endnu intet signalement.

Et vidne har set en bil køre fra området i høj fart. Det drejer sig om en Sort VW Golf 1 eller 2 af ældre model.

Et andet vidne har set to drenge på en scooter-lignende knallert over for huset. Det kan være gerningsmændene, siger politiet

Hvis man mener at have informationer enten om gerningsmændene eller om den sorte bil skal man ringe til Lokalpolitiet i Sønderborg på telefon 1-1-4.