Gymnasie-elever blokerer undervisningen

I dag - på Folketingets åbningsdag - kl. 11.15 afholder de ca. 850 elever på Sønderborg Statsskole stormøde. Det gør de for at beslutte om de vil nedlægge undervisningen i forbindelse med kampagnen 'Unge Ta'r Ansvar' ? de unges reaktion på forslaget til Finansloven for 2011

Elevrådsformand Mathias Wejs Hansen foplyser, at elevrådet har valgt at indkalde alle elever til et stormøde.

- Vi mener at situationen er så katastrofal, at vi er nød til at høre alle elevernes holdning til sagen. Danmark er jo fuldstændig afhængig af, at fremtidens arbejdskraft er veluddannet og konkurrencedygtig, hvis velfærdsstaten skal sikres fremover, siger Mathias Wejs Hansen.

Vedtages undervisningsnedlæggelsen af eleverne står elevrådet klar med et program, der blandt andet indeholder lektie café, kor workshop, banner malingsværksted og paneldebat og eleverne vil følges til demonstrationen på Rådhustorvet i Sønderborg klokken 16.00.