Har bygget igloo i haven

Kevin Hansen er godt i gang med at demonstrere, hvordan man bygger en iglo. Det er nemlig, hvad han og fire andre venner har foretaget sig de sidste par dage i Rinkenæs.

Den tre meter høje iglo består af over 200 sneklodser. Der ligger 14 timers arbejde bag, inden bygningsværket kunne tages i brug i dag.

- Vi har haft en stige inde i igloen, fortæller de.

Maria Krogh Pedersen havde hele vinteren tænkt på at bygge en iglo, og i weekenden blev planerne så til virkelighed.

Igloo blev indviet med bål og snobrød. Og musik fra ghettoblasteren. Og varm kakao.