TV der bevæger dig

Her er det nye hit til skrækslagne kæledyr

Spred dufte i hjemmet. Såkaldte duftferomoner fra stikkontakten får kæledyr til at slappe af nytårsaften.

Dufte er den nye trend til at få for eksempel hunde til at slappe af, når nytåret bliver skudt ind. Foto: Nicolai Reinhold, TV SYD

En beroligende pille eller sprøjte er for mange det mest oplagte valg for at få kæledyret til at overleve en nytårsaften uden alt for stort ubehag, men nu er en ny trend ved at tage fat. 

Duftferomoner bedøver ikke dyret, men får det til at slappe af på en naturlig måde.

Henriette Barlebo, butiksleder, Maxi Zoo, Sønderborg.

Duftferomoner er det nyt hit. De sendes ud via en adapter i stikkontakten, sprayes ud i huset eller sidder i et halsbånd på for eksempel hunden eller katten.

- Det vinder mere og mere indpas. Det er virkelig noget, som vi kan mærke, at kunderne er glade for, siger Henriette Barlebo, der er butiksleder i Maxi Zoo i Sønderborg.

Tryg uden piller eller sprøjter

Feromoner er naturlige duftstoffer. I sprayen, adaptoren og halsbåndet til for eksempel hunde bruges en kopi af det feromon, som tæven udskiller, når hun ligger og dier sine hvalpe.

Undersøgelser har nemlig vist, at en syntetisk udgave af netop dét feromon skaber tryghed og velvære for både hvalpe og voksne hunde. På den måde forebygger og reducerer det utryghed og stressrelateret adfærd.

- En berolignede pille eller sprøjte gør dyret roligt ved at gøre det sløvt, men det fjerner ikke angsten. Duftferomoner bedøver ikke dyret. Det får det til at slappe af på en naturlig måde, og det er der selvfølgelig mange ejere, der foretrækker, siger Henriette Barlebo.

Der findes flere forskellige hjælpemidler til at gøre det nemmere for hunde nytårsaften. Foto: Nicolai Reinhold, TV SYD

Beroligende dragt til hunde

Hver dag har hun kunder i butikken, der desperat spørger efter gode råd til, hvordan de kan hjælpe deres kæledyr gennem nytårsaften uden alt for meget angst.

En af de andre ting, som kunderne også er glade for er en dragt til hunde - kaldet en thundershirt, Den lægger et blidt pres på kroppen, som virke lidt på samme måde, som når man svøber spædbørn ind i en dyne eller et tæppe. 

- Det giver en omklamrende fornemmelse og trykker på nogle punkter på hunden, der beroliger den. På den måde slapper den mere af, siger Henriette Barlebo, der er butiksleder i Maxi Zoo i Sønderborg.  

Desuden finders der flere naturlige medikameter, som hunden indtager oralt -  og som man kan købe hos både mange dyrlæger og de fleste dyrehandlere.

Produktet 'Zylkene' er spaltet mælkeprotein, og virker beroligende på samme måde som en tæve kan berolige sine hvalpe ved diegivning. Også produktet 'Kalm' har samme beroligende effekt hos hunde og faktisk også på en del katte og heste, der er angste for nytårsfyrværkeri.

FEM ANDRE RÅD:

  • Vær hjemme sammen med dyret
  • Gå en lang tur inden aftenen og sørg for at dyret er fysisk træt
  • Rul for og sæt musik på
  • Lav et gemmested til dyret
  • Lad vær med at ynk dyret og tal til det i en glad og afslappet tone.