Jørgen i chok efter omfattende hærværk

14 biler har natten til fredag fået smadret bagruden i et boligkvarter i Sønderborg. To unge mænd er set løbe væk fra stedet.

Det var en stribe biler med smadrede bagruder, der mødte afdelingsformand Jørgen Brodersen, da han natten til fredag pludselig blev vækket.

- Jeg har boet her i 33 år og har aldrig oplevet noget lignende. Det er temmelig voldsomt, siger Jørgen Bondesen til TV SYD.

Det var en nabo, der vækkede Jørgen Brodersen, efter at naboen havde hørt larm og set to hætteklædte mænd løbe væk fra parkeringspladsen ved SØBO´s afdeling 11 på Borgmester Andersensvej.

Hærværket skete omkring klokket 01.30 og Jørgen Brodersen står helt uforstående overfor hærværket.

-Vi har da godt nok haft lidt hærværk hernede på det sidste, men slet ikke så voldsomt som det her, fortæller Jørgen Brodersen til TV SYD.

De to unge beskrives som 15-16 år, almindelige af bygning og så bar de begge hættetrøje eller jakke.

Politiet i Sønderborg kan kontaktes på 1 1 4.