Juletræsarbejder? Værsgo. 15 kr. i timen

På et gartneri på Als har polsk arbejdskraft fået 15 kr. i timen.

Polske juletræsarbejdere har fået en løn på 15 kr. på Gartneriet Als. Dog er der lagt diæter oveni for knap 39 kr. i timen.

3F er dybt forargede.

- Det er fuldstændigt absurd at lønne folk i Danmark med helt ned til 15 kroner i timen. Det er vanvittigt, siger forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen fra Den Grønne Gruppe i 3F til Fagbladet 3F.

Gartneriet Als har lavet en aftale med vikarbureauet Baltic Workforce og skrevet under på, at overenskomsten skal holdes.

Ejeren af Gartneriet Als, Hans Thomsen, har det ikke godt med, at polakker har arbejdet til den løn.

- Det er uacceptabelt. Det vil jeg ikke blandes ind i. Jeg har ikke noget med det at gøre andet end, at jeg har lavet en entrepriseaftale. I er nødt til at gå videre til Baltic, siger Hans Thomsen til Fagbladet 3F.

Ifølge bladet har direktøren for Baltic Workforce ?ingen kommentarer" til timelønnen på 15 kroner.