TV der bevæger dig

Kolonihavehus brændt ned til grunden

Et kolonihavehus brændte tirsdag aften ned i Sønderborg. Der var hverken dyr eller mennesker i havehuset.

Kl. 20.13 modtog politiet et opkald om et kolonihavehus, der stod i flammer i haveforeningen Sønderskov i den østlige del af Sønderborg.

- Der er stort set intet tilbage, sådan lyder meldingen fra vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Claus Skovgaard, til TV SYD.

Kl. 20.13 modtog politiet et opkald om et kolonihavehus, der stod i flammer i haveforeningen Sønderskov i den østlige del af Sønderborg. 

- Lige i starten var der fare for at det spredte sig til andre kolonihavehuse, siger vagtchefen.

Der var hverken dyr eller mennesker hjemme i huset. Der var heller ingen elektricitet, så politiet har endnu intet bud på, hvad der har forårsaget branden. 

Branden er nu slukket, og onsdag sendes en brandtekniker til stedet for at undersøge årsagen til branden.