Kræver handling efter lukning af bro

Infrastrukturen over den dansk-tyske grænse skal forbedres. Det kræver regionsrådsformand Carl Holst (V) og Slesvig-Holstens ministerpræsident, Torsten Albig.

De to regionalpolitikere blev også enige om at øge opmærksomheden på broen over Kieler-kanalen, Rader Hochbrücke, der stadig er lukket for lastbiltrafik, da de mødtes i Sønderborg i dag.

- Vi skal rette en fælles henvendelse til både København og Berlin og sige, at vi ikke vil acceptere, at vores infrastruktur ikke bliver bragt i orden, siger Carl Holst.

Eksporten kommer til at lide under den dårlige infrastruktur, hvis ikke der kommer forbedringer til området. Det mener Carl Holst.

- Det er ikke holdbart med afsporing af tog i Farris og stop for lastbiltrafik over Kieler-kanalen. Den dansk-tyske infrastruktur er vigtig for eksportmarkedet, og så skal det bare virke, siger Carl Holst.