Kunsttyve på spil på Als

Flere måneders arbejde er gået tabt for kunstmaler Karen Willesen. Tirsdag morgen fik hun stjålet ni billeder ved et indbrud i hendes galleri i Sønderborg.

Malerierne skulle have været udstillet i Ridehuset i Aarhus fra 17. til 20. januar og på en række andre udstillinger.

- Mine udstillingsplaner for det næste halvår er ødelagt, siger hun.

Tyvene stjal et større antal værker. 18 blev fundet uden for galleriet og bag Sønderborg Rådhus, men ni billeder er væk.

Alle gallerier i Danmark er orienteret om tyveriet, så det bliver svært at sælge dem.

- Men jeg frygter, at de er blevet kørt over grænsen, fortæller Karen Willesen.

Karen Willesen er født i 1966 og uddannet på Århus Kunst Akademi. Hun er kendt for at arbejde med overraskend former og farver, og hun har udviklet en hel speciel teknik.

- Egentlig bør jeg vil tage tyveriet som et kompliment, selv om det ødelægger meget for mig, konstater kunstneren fra Sydals.