Kvinde vækket af støj fra indbrud

Tyveknægte brød ind efter designer-møbler, men stak af, da politiet kom.

En ung kvinde i et af Sønderborgs villa-kvarterer ringede ved halv fem-tiden i morges til politiet og fortalte, at hun blev vækket af støj fra underetagen.

Hun var alene i huset, så det måtte være nogen, hun ikke kendte. En politi-patrulje var på stedet få minutter efter, og der var - som ventet - indbrud i huset.

Der var tydelige spor efter indbrud, og nogle designer-møbler var stillet op til hurtig udbringning. Men det nåede tyvene altså ikke. De stak af, lige før politiet kom.