Mand fundet skyldig i drab på bror

Nævningeting skal nu udmåle straffen over mand, der er dømt for at have dræbt sin egen bror.

Et nævningeting i Sønderborg har fundet en 30-årig mand skyldig i at have dræbt sin bror på 22.

Broren blev kvalt en aften i februar sidste år i en lejlighed i Hvedmarken i Sønderborg.
To dage senere blev broren anholdt og sigtet for drabet.

Retten vil senere onsdag udmåle straffen over den 30-årige.
Anklagemyndigheden har på forhånd lagt op til, at manden skal dømmes til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.