Maskeret mand truede sig til kassen i Sønderborg

En maskeret mand truede sig mandag aften med en kniv til kassebeholdningen i Rema 1000 på Nørrekobbel i Sønderborg.

En kammerat stod vagt ved døren, mens en maskeret mand med en kniv truede sig til kassebeholdningen i Rema 1000 på Nørrekobbel i Sønderborg kort efter kl. 18 mandag aften. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

De to mænd stak efterfølgende af fra stedet. Den ene af de to nåede dog ikke ret langt, før politiet fik fat i ham. Det var manden, der holdt vagt ved døren, som blev anholdt.

Den maskerede mand med kniven slap væk med udbyttet fra  røveriet.  Han beskrives som 185 cm. høj og han var iført lyseblå jakke, cowboybukser ved røveriet.