Selvom temperaturen nærmer sig de 30 grader udenfor, dukker Ali Muhsin op i lange træningsbukser, jakke og tørklæde.
Han går med venstre hånd i lommen, og tørklædet er trukket godt op på halsen. Den 16-årige Sønderborg-dreng er mandag formiddag på vej til fysioterapi.
For nøjagtig seks uger siden blev Ali voldsomt forbrændt under en eksamen i naturfag på Humlehøj-Skolen. Så voldsomt, at han lå på Rigshospitalets brandsårsafdeling i en hel måned.
Han er nu hjemme hos sine forældre og lillesøster i Søndebrorg igen. Hans far, Haydar Muhsin, tager sig af sin søn. Kører ham til genoptræning og plejer ham i hjemmet.
Og mens sommervarmen tvinger alle andre til at gå i shorts og t-shirt, må Ali trække i det varme tøj.
- Jeg kan ikke gå udenfor, for mine sår skal dækkes, så de ikke får sol, ellers får huden en anden farve. Om aftenen går jeg ud med vennerne for at få frisk luft, fortæller Ali, der blev forbrændt på maven, armene og sin venstre hånd.
Hele overkroppen er dækket af forbindinger, der bliver skiftet hver tredje dag af en hjemmesygeplejerske.
Samtidig går han til fysioterapi på Sundhedscenteret på Grundtvigs Allé - et par kilometer og fem minutters kørsel fra hjemmet.
Fitness var en del af hverdagen
Fysioterapeuten fører Ali ned til en gymnastiksal indrettet med alle mulige former for træningsmaskiner. Hun beder ham begynde med 10 minutters opvarmning på en motionscykel.
Ali skal lave både udstræknings- og styrkeøvelser. Først på en stol, bagefter i forskellige træningsmaskiner, så hele kroppen bliver trænet.
- Jeg gik meget i fitness tidligere. Det var en del af min hverdag i flere år. Nu hvor jeg er tilbage og ikke kan løfte særlig meget, motiverer det mig til at komme tilbage til at styrketræne igen. Men først når jeg er klar om en måned eller to, siger Ali.
Når sårene heler, er det vigtigt at motionere huden, så den bliver elastisk. Ali er specielt øm på lårene, som har leveret sund hud til overkroppen ved en transplantation for cirka en måned siden.
- Jeg bevæger mig ikke lige så godt som tidligere. Før var jeg virkelig fleksibel og kunne bøje mig meget, nu får jeg smerter på grund af sårene og forbindingerne, fortæller han.
Sygeeksamen i december
Efter sommerferien begynder Ali på gymnasiet, og det har ulykken ikke ændret på. Men hans tilværelse er ikke den samme som tidligere.
Jeg ved ikke, om jeg kan komme igennem en eksamen, hvor jeg skal tænke på en karakter, samtidig med at jeg har ulykken i baghovedet.
Hans seng står i stuen. Tidligere delte han værelse med sin to år yngre lillesøster, Amani, men nu sover han i stuen for ikke at forstyrre hende og samtidig selv at få ro.
Familien leder efter en større lejlighed, så børnene kan få deres egne værelser. Men indtil da må Ali tage til takke med stuen.
Til december fuldender han sin 9. klasse. Han mangler stadig to eksamener i henholdsvis idræt og naturfag. Tanken om at skulle ind i det klasselokale, hvor ulykken skete, huer ham ikke.
- Når jeg kommer ind i lokalet, bringer det dårlige minder frem. Jeg ved ikke, om jeg kan komme igennem en eksamen, hvor jeg skal tænke på en karakter samtidig med, at jeg har ulykken i baghovedet, fortæller Ali, der dog ikke er i tvivl om, hvad han vil gøre som det allerførste:
- Jeg vil selvfølgelig hilse på sensor og lærer og så tage kittel og sikkerhedsbriller på.
