Motionsløb på motorvej

Motionsklubber vil lave løb på Sønderborg motorvejen i forbindelse med vejens åbning om halvandet års tid.

Transportminister Hans Christian Schmidt bakker op om, at lokale motions-klubber får mulighed for at afholde et motionsløb på Sønderborg motorvejen, når vejen åbner om ca. halvandet års tid. 

Motorvejen til Sønderborg gennemføres som et OPP-projekt, hvor Kliplev Motorway Group (KMG) er valgt til at stå for både anlæg og drift. KMG er positiv over for forslaget om et motionsløb og er allerede i dialog med lokale idrætsforeninger.

KMG forventer i øjeblikket, at åbningen vil finde sted i begyndelsen af 2012.