Musikalsk udflugt skal tømre sammen

For Sygehus Sønderjylland er det vigtigt, at nytilkomne medarbejdere og deres familier føler velkomne og falder godt til i lokalområdet.

Det er baggrunden for, at 11 familier - i alt 46 børn og voksne og både danske og udenlandske - skal til ?En Søndag på Als? den 21. august 2011 med Sygehus Sønderjylland.

Ideen bag arrangementerne er, at når medarbejdere fra forskellige lande/kulturer mødes uformelt til et fælles arrangement sammen med deres familier, vil det give dem mulighed for at lære hinanden bedre at kende og få skabt nogle gode kontakter ud over de rent faglige, der opnås i hverdagen.

Arrangementet den 21. august er ikke et ?enkeltstående? initiativ til bedre integration både socialt og kulturelt på sygehuset. Medarbejderne og deres familier får ligeledes mulighed for at deltage i fælles udflugter til ?Danfoss Univers? i september og til ?Sort Sol? i oktober i år.

I første halvdel af 2012 vil der desuden blive udbudt lignede arrangementer.

Sygehusets invitation til koncertarrangementet ?En Søndag på Als? er med andre ord blot første resultat af et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland og Work in Denmark, hvor vi sammen har fået støtte fra EURES til de forskellige aktiviteter, der i den kommende tid vil finde sted.