Politi får træffetid i ghetto-område

Lokalpolitiet i Sønderborg får nu fast træffetid i et af de boligområder, der af socialministeriet er på en liste over såkaldte ghettoområder.

Det drejer sig om området Nørager-Søstjernevej- Konkylievej i Sønderborg. Her får områdets to tilknyttede nærbetjente, Christian Lehmann og Lorenz Paulsen, fast ugentlig træffetid. Det sker i et nært samarbejde med Sønderborg kommune.

Hver torsdag eftermiddag

Hver torsdag fra og med i dag kan man kontakte en af nærbetjentene mellem klokken 14 og 16 på adressen Konkylievej 5, 2. Th.

Lejligheden, som politifolkene vil bruge, benyttes også til kommunens Projekt Gadeplan, som er en del af indsatsen i området.

Borgerne kan få råd og hjælp til sager af politimæssig betydning. De kan også fortælle betjentene, hvad de synes, at politiet politiet skal tage fat på i boligomårdet. 

Trygshedsvandring

Politi og kommune har aftalt, at politiet skal være mere synligt.  i området. Samarbejdsparterne har holdt en række møder for at se, hvad der skal sættes fokus på. Der er også planlagt en række møder i form af debat-aftenerne, borgermøde, oplysningaftener og tryghedsvandringer.