Røveri mod 22-årig kvinde

En 22-årig kvinde mistede lørdag små 1000 kroner, da hun blev røvet ved Ulkebøl ved Sønderborg. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Røveriet skete kl. 15.30, da kvinden på cykel var på vej hjem ad vejen Spang. Ved en tunnel der fører under Augustenborg Landevej, blev hun ramt af noget, der fik hende til at vælte.

To mænd truede hende herefter til at udlevere de kontanter, hun havde på sig. Den ene af mændene viste en kniv ? formentlig en brødkniv.

Kvinden var meget rystet over oplevelsen og anmeldte først røveriet senere på aftenen.

 

Signalement:

A:
- 25-30 år gammel
- Anden etnisk baggrund end dansk
- Lang grå jakke
- På jakken stod der med orange skrift "2hummel"

B:
- 25-30 år gammel
- Anden etnisk baggrund end dansk
- Lidt buttet
- Sort vinterjakke