Se video fra påsat brand

Kørelærer Tom Daugaard Poulsen kom kort efter midnat natten til fredag forbi påsat brand ved børnehave i Sønderborg.

Natten til fredag var der på ny flere påsatte brande i Sønderborg. Se videoen som Tom Daugaard Poulsen har optaget med sin mobiltelefon.

Branden i cykelskuret var ifølge politiet tæt ved at brede sig til børnehaven, hvor flere vinduer sprang på grund af varmen fra flammerne.

-Vi tager det meget alvorligt og har øget patruljeringen i de berørte områder, lige som vi meget gerne vil have henvendelser fra borgere, der har oplevet noget mistænkeligt i denne forbindelse, fortæller politiinspektør Claus Nørgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

I øjeblikket har politiet ingen mistænkte. Har du oplevet noget mistænkeligt, som har relation til brandene, kan politiet kontaktes på 1-1-4.