TV der bevæger dig

Skatteministeren gav koncert

Skatteminister Benny Engelbrecht måtte give ekstranummer, da han gav minikoncert på Torvet i Gråsten.

Foto: Søren Gülck.

Benny Engelsbrecht er fra Adsbøl ved Gråsten, og han var lokket til at give en koncert i Gråsten i anledning af Gråsten Æblefestival.

Benny Engelbrecht er ikke alene skatteminister, han er også sanger, sangskriver og musiker.

Han har bl.a. været med i bandet Les Enfants, som har udgivet en cd og spillet på Roskilde Festivalen.

Benny Engelbrecht har også skrevet sange under valgkampe. Blandet andet skrev han en sang til Poul Nyrup Rasmussen i 1994.

Inden koncerten deltog han i plantningen af æbletræer. Som led i Gråsten Æblefestival plantes der nemlig 600 gråstenæbletræer i området.

Som tak for koncerten på Torvet fik Benny Engelbrecht to unge træer.

Det ene skal plantes i hans have i Adsbøl, og det andet skal han give videre til Helle Thorning-Schmidt, for at det kan blive plantet i parken ved statsministerens officielle bolig, Marienborg.

Mest sete på tvsyd.dk