Sønderborg bestod første prøve

Efter fremlæggelse af ansøgningerne til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har juryen afgjort, at begge kandidater i Danmark, Aarhus og Sønderborg, går videre til den endelige afgørelse i august 2012.  

- Det er fantastisk, at vi har mulighed for at arbejde videre med vores vision. Vi er stolte af, at vi fortsætter i konkurrencen. Det er dog ikke nogen sovepude. Tværtimod. Det er nu, arbejdet for alvor begynder, siger Sønderborgs borgmester, Aase Nyegaard, Fælleslisten.

Både den tyske delstat Schleswig-Holstein og Region Syddanmark bakker op om Sønderborg med Sønderjylland-Schleswigs kandidatur

- Et stort tillykke skal lyde herfra. Vi i Region Syddanmark bakker naturligvis op om kandidaturen til kulturhovedstad. Den viser, at vi i Syddanmark tør tænke store tanker. Tanker om at skabe kulturoplevelser til hele Europa. Og det passer godt sammen med regionens vision om at gøre grænseregionen til en vækstregion. Jeg håber, at Sønderborg når endnu længere ? det vil være til gavn og glæde for mange, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).