TV der bevæger dig

Sønderborg Fjernvarme får meget avanceret ovn

En meget avanceret ovn, der eksempelvis kan brænde vådt haveaffald, bliver nu installeret hos Sønderborg Fjernvarme.

Om haveaffaldet er vådt eller tørt - det er ovnen ligeglad med. (Foto: Colourbox).

Ovnen udleder meget lidt forurening og kan afbrænde alt fra flis til vådt haveaffald.

Den skal hjælpe fjernvarmeselskabets solvarmeanlæg med at opfylde varmebehovet hos knap 1.200 husstande i tre mindre byer uden for Sønderborg, skriver Ingeniøren.

- Vi har først og fremmest valgt denne løsning, fordi det er et spændende koncept, hvor vi kan anvende et bredt udbud af brændsler og dermed afprøve så billige biobrændsler som muligt, siger direktør for Sønderborg Fjernvarme Erik Wolff til Ingeniøren.

Artikel i Ingeniøren