Sønderborg Kommune: Der er ingen rotter på vores grund!

Efter at Restaurant Sundhalle i sidste uge blev lukket af Fødevarekontrollen efter spor efter rotter, har Sønderborg Kommune valgt at tjekke den kommunal grund over for. To rottefængere fandt ingen rotter eller spor efter dem

Onsdag morgen har har to rottefængere en kommunal grund i Sønderborg, som var under mistanke for at være hjemsted for rotter, der de seneste dage har ført til lukning af Restaurant Sundhalle i Sønderborg.

  
Undersøgelsen af grunden kom i stand efter, at såvel Sundhalles restauratør som ejeren af bygningen, som restauranten har til huse i, på TV SYD tirsdag aften gav udtryk for mistanke om, at der er rotter på grunden mellem Sundhalle og Alssund, som ejes af kommunen. Og at rotterne, som er kommet ind i restauranten og dermed forårsagede en midlertidig lukning, skulle komme derfra.

 

Bygningerne på grunden - en brandtomt efter et tidligere frysehus på stedet - ejes af Niels Isaksen. Han deltog sammen med to rottefængere og Erik Erbs, der er formand hos Vej og Park i Sønderborg Kommune i rottetjekket.
 
Frode Sørensen, formand for teknik- og miljøudvalget i Sønderborg Kommune, medvirkede i TV-indslaget:
- Jeg sagde på TV, at vi naturligvis straks ville tjekke, om der var rotter på kommunens grund og selvfølgelig også ville gøre noget ved problemet, hvis der skulle vise sig at være rotter. Det er nu tjekket grundigt her til morgen af to rottefængere, som ikke kunne konstatere hverken rotter eller spor efter, at der har været nogen. Dermed kan vi melde hus forbi. Jeg håber, at de rotter, der måtte ha' været, er fanget, så restauranten nu kan gøre rent og åbne igen. Sådan ønsker alle jo, det skal være, siger Frode Sørensen i en pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune.