Sønderborg vil længere op på listen

Kommunen vil næste år hoppe fra bunden til den øverste tredjedel på listen over de mest erhvervsvenlige kommuner.

Næste år vil Sønderborg Kommune være i den bedste trediedel på listen over de mest erhvervsvenlige kommuner.

- Det siger borgmester i Sønderborg, Erik Lauritzen, Soc. dem., til TV SYD:

-Vi har fuld fokus på at gøre det så nemt som muligt for erhvervslivet. Vort mål er, at vi indenfor 22 timer giver en tilbagemelding om den forventede sagsbehandling. Vi har etableret en nem-indgang til kommunens sagsbehandling, hvor der sidder medarbejdere, som tager sagerne ind i kommunens maskinrum, siger borgmesteren.

 

Han tilføjer, at hans fokus først og fremmest er en generel forbedring af erhvervsklimaet, som skal resultere i tiltrækning af nye virksomheder og nye arbejdspladser.

quote

Næste år vil Sønderborg Kommune være i den bedste trediedel på listen over de mest erhvervsvenlige kommuner.

Borgmester Erik lauritzen, Soc. dem.

 

- Men selvfølgelig vil vi også gerne længere op på ranglisten fra Dansk Industri, når nu den fylder så meget i medierne, siger borgmester Erik Lauritzen.