TV der bevæger dig

Sønderjyske brød er kåret til Danmarks bedste

Det bedste fuldkornsbrød og rugbrød i landet er fra TV SYDs område – hvor Danmarks tre største brødtalenter også skal findes.

00:19

Bagerne i TV SYDs område er dygtigst til brød - og har de største talenter. Video: TV 2.

Bagerne i TV SYDs område er dygtigst til brød - og har de største talenter. Foto: TV 2

1 af 2

Rådhuspladsen i København dannede rammen om den 16. udgave af konkurrencen ”Danmarks bedste brød og kager”. Det blev til flere priser til bagere i TV SYDs område.

I alt 70 produkter kæmpede om at blive Danmarks bedste i syv forskellige kategorier.

To af hovedkonkurrencens kategorier blev vundet af sønderjyske bagerier.

Alex Gustavson fra Byens Brødhus i Sønderborg kan kalde sig danmarksmester i kategorien Fuldkornsbrød, hvor Mikkel Hansen fra Pompei i Ribe blev nummer tre. Samtidig har Alex Gustavson bagt det tredjebedste specialbrød.

Mona Have fra Klosterbageriet i Løgumkloster bagte Danmarks bedste rugbrød, mens Sune Kristensen fra Byens Brød og Café i Vejen tog sig af andenpladsen.

Ydermere er Danmarks tre største brødtalenter fra Ribe og Vejle. Blandt eleverne i talentkonkurrencen kan Rune Ulf Bonnichsen fra Pompei i Ribe kalde sig Danmarks bedste til brød,

Det blev også til flotte placeringer til lokale bagerier i kategorierne Madbrød, Tørkage og Kransekage.

Tirsdag omkring klokken 20.00 kan du se alle vinderne og opskrifterne på konkurrencens hjemmeside.

Danmarks bedste brød og kager

TALENTKONKURRENCEN (elever)

Brød:
  1. Rune Ulf Bonnichsen, Pompei Ribe
  2. Thomas Munkholm Johansen, P.A Anderen Vejle
  3. Annemette Sørensen, Pompei Ribe
 
Tærte:
  1. Amalie Hansen, Meyers Konditori i København
  2. Christina Refshauge Pedersen, Blomsterbergs Cafe, Kongens Lyngby
  3. Pernille Søegaard, Bagergaarden i Hinnerup 
 
DANMARKS BEDSTE BRØD OG KAGER (hovedkonkurrencen)

Specialbrød:
  1. Jesper Krarup Sørensen, Lyngens Bageri, Køge
  2. Malene Hansen, Kirstens Konditori, Brønshøj
  3. Alex Gustavson, Byens Brødhus, Sønderborg 

Fuldkornsbrød:
  1. Alex Gustavson, Byens Brødhus, Sønderborg
  2. Martin Andersen, Smørum Konditori, Smørum
  3. Mikkel Hansen, Pompei, Ribe 
 
Rugbrød:
  1. Mona Have, Klosterbageriet, Løgumkloster
  2. Sune Kristensen, Byens Brød og Cafe, Vejen
  3. Fie Mortensen, Sejers Konditori, Sorø 
 
Madbrød:
  1. Bo Holberg-Johansen, Farumhus Konditori, Farum
  2. Christian Larsen, Kirstens Konditori, Brønshøj
  3. Annemette Sørensen, Pompei, Ribe 

Tørkage:
  1. Thomas Bastholm, Conditori La Glace, KBH
  2. Mette Sophie Olesen, Conditori la Glace, KBH
  3. Gabriel Ahlgreen, Vanilla Chocolatier og Konditori, Vejle 

Kransekage:
  1. Thomas Bastholm, Conditori La Glace, KBH
  2. Mette Sophie Olesen, Conditori la Glace, KBH
  3. Gabriel Ahlgreen, Vanilla Chocolatier og Konditori, Vejle 

Bagt tærte:
  1. Mette Sophie Olesen, Conditori la Glace, KBH
  2. Thomas Bastholm, Conditori La Glace, KBH
  3. Emil Vang, Conditori La Glace, KBH

 

Mest sete på tvsyd.dk